Fejl i skatteopgørelse for selvstændige
06-01-2012Fejl i SKATs beregning af kapitalafkastsatsen
SKAT har i perioden 2000 - 2010 beregnet kapitalafkastsatsen forkert. Dette kan have medført en for høj skatteopgørelse for selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen. Det er muligt, at få rettet skatteopgørelserne i alle årene, hvilket med tillæg af renter kan medføre betydelige efterbetalinger. SKAT har oplyst, at rettelserne i visse tilfælde vil blive foretaget på SKATs foranledning i løbet af marts 2012.
I øvrige tilfælde vil det være op til den skattepligtige selv at foretage rettelserne. Dette kan f.eks. gælde erhvervsdrivende, der har sparet op i virksomheden og placeret midlerne i obligationer m.v. Henvendelse til SKAT skal være sket senest 1. oktober 2012. Nødvendige udgifter til revisor kan søges godtgjort af SKAT.
Kontakt din Blicher revisor ved spørgsmål til korrektion af kapitalafkastsats.
Blicher aktuelt:

Carsten Ottosen,
co@blicher.dk
Direkte telefon 2523 3710
